Side 238 i Edvard Carstensens "Hjørlunde Sogns Historie", 1878. Carstensen, lærer i Skjenkelsø.
Historien er om Søbjerggård. Afsnittet sluttes med:
Nu er gården for længst nedbrudt og dens jord ejes og drives under Ejlekærgård, hvilken gård den lå vesten for.
 

Ejlekærgård (side 228). Redegørelse for ejerskab siden 1609.
Amtsforvalter Kai v. Ahlefeldt ejede gården til 1707, da dem kom under kronen. 1718 havde gården 44 fag hus i god stand og 8 fag som vare brøstfældige, den besætning var 8 heste, 2 stude, 3 køer, 2 ungkvæg og 9 får; dens udsæd var 6 tdr. rug, 7 tdr. byg og 3 tdr. havre; den havde græsning til 6 heste og 6 stude eller køer; den høslæt gav 3 læs godt og 3 læs slet hø, den havde temmelig godt tørveskær og svarede til rytterhold 30 rd. 12 sk. og 2 læs 19 Lpd 12 pd halm.
…. Manden døde i august 1769 og så blev enken gift tredje gang samme år uden trolovelse, noget, som dengang skulle være lidt fornemt. Hun blev så gift med ungkarl P Ss, søn fra Skjelbækgård. Da han døde 1783 af brystsyge, kun 35 år gammel, afstod enken gården til hans broder R Ss, som samme år blev gift med Dorte Pd., datter af gmdr på Holmegård. 14, jan. 1787 døbtes deres eneste barn, Bodil.

KB, Hjørlunde 1729-99: Dom 2. p. trinit, den 5. juni blev gårdmand Anders Simonsens datter af Schienkelsøe døbt og kaldet Bodil, frembåren til dåben af sogne fogedens hustru. Faddere: Michel Simonsen, Rasmus Andersen, gl. Hans Andersen, unge Hans Andersens hustru og Ole Nielsens hustru, alle af Schielkelsøe.
R Ss var i mange år svagelig og døde af brystsyge 17. jun. 1816.

Ejer i 1817 blev så:
En søn af grmd og sognefoged Hans Larsen på Pudebjerggård i Søsum, Peder Hansen var møllersvend hos løjtnant Heizenberg i Have Mølle. Da Peder Hansen var en flink svend, så ønskede hans husbond at skaffe ham en god hjemstand og tilskyndede ham til at fri til Bodil, som var eneste barn på Ejlekærgård, da Peder Hansen nok havde lyst, men ikke mod til at gå hen og fri til en ham fremmed pige, så kjørte løjtnanten hen med ham og friede for ham. Han fik pigens og moderens ja og i aug. 1817 blev han gift med Bodil og fik gården.

R Ss var første fæster, der blev ejer af gården ved skjøde af 25-07-1806, som efter udskiftningskort af 1791 blev tillagt et areal af 61 tdr. 6 skpr. Land.

Enken efter tre mænd på gården, Johanne Rd, blev meget gammel og svag, især på syn og hørelse, og da hun i sin livsaften var fremmed for dem, der havde gården, savnede hun den pleje i sin høje alderdom, som en datter eller søn ville have ydet hende.

Peder Hansens kone Bodil døde barnløs, men ved sin anden kone, som var sødskendebarn til Bodil og datter af husm. Hans Pedersen i Hjørlunde blev han fader til mange børn, af hvilke en datter nu er kone på gården. Blandt de mange børn er Hans Pedersen, f. 26/12 1825 og Peder Pedersen, f. 10/11 1834, ejer af Karmstensgård i Udlejre.

Denne kone er Dorthea Kirstine Pedersdatter, f. 6/3 1831, død 15/2 1915. Gift med Jørgen Christensen. Født. 16/3 1822 i Farum, død 7/7 1889 på Søborggård.

Søbjerggård, også kaldet Søgård, har fået navn efter den bakke ud til Skjenkelsø Sø, hvorpå den lå, som kaldes Søbjerg. Historien siden 1660 udelades.

Men Christoffer Larsen, søn af grmd. Lars Ch. Gårdmand på Svanholmgård i Udlejre, død 1718:
Han var gode venner med en væverpige, Dorthe Pedersdatter i Udlejre og han tjente hos sognefogeden på Gjellestengård deri byen. I sommeren 1698 kom ” – nogle af ”øvrigheden” krongodsforvaltningens betjente - - kørende til ham på en eng ved byen, hvor han høstede hø, og befalede ham at tage den øde gård i Skenkelsø – Søgård.
Lars Christoffersen styrede gården med sin moder indtil han 1744 giftede sig og selv overtog fæstet

Den grumme Overtro krævede et menneskeoffer på denne eller nabogården Ejlekær.
Ved den tid Lars Christoffersen kom til gården rasede kvægpesten, kvæget døde i hobetal her i byen og bragte derved fattigdom og fortvivelse iblandt beboerne. Overtroen var næsten det eneste, man søgte midler hos, hvorved man troede atr kunen standse ondet, og et gyseligt af disse anvendtes. Den tro var indgivet beboerne, at nåtr man nedgrov et levende menneske og drog det syge kvæg over det sted hvor den levende var begravet, så skulle det blive helbredet.

Man kjøbte et barn af en omvandrende tiggerske, hvilket man gav et stykke mad i hånden, da det blev sat ned i graven, for at det skulle sidde roligt. Da de begyndte at kaste jord på det, råbte det: ”I kaste jo sand på min mad!” Det blev således levende begravet og det syge kvæg draget over dets grav.

Et rejseeventyr, ikke af de behageligste, som Christoffersen havde, har bevaret sig. Rejser om vinteren den gang vare ofte forbundne med livsfare, da der egentlig ingen veje var, således som man nu har landeveje, og man kjørte, hvor man bedst kunne. Var et spor for opkjørt, kjørte man udenom og således fremdeles kjørte man udenom det eller de atter opkjørte spor. så vejen vel sine steder kunne blive måske ¼ mil bred, hvorved man ofte kunne træffe på vejspor der førte til ganske andre steder end til det man skulle til. Før udskiftningen lå alle boliger, med undtagelse af enkelte møller eller kroer, i byerne. Og man kunne i det så godt befolkede Sjælland sine steder måtte rejse 6 mil uden at træffe på en menneskelig bolig. Kom hertil mørke eller snefog, eller begge dele, så var der større sandsynlighed for, at den vejrejsende omkom på marken end at han skulle kunne bjerge sig. En vinter kørte således Christofferen fra Kjøbehavn i slæde hjemad; nedenfor Ølstykke foer han vild, er formodentlig kommet øst og nord for denne by. Da han mærkede, at han ikke kunne finde vej og ikke vidste hvor han omtrent var, spændte han hestene fra, tog selerne af dem og lod dem gå; en 12 – 14 års pige, han havde med sig, lagde han i slæden og dækkede hende godt med dækkener og sække, og han selv blev ved vandre omkring slæden til det blev dag. Da denne frembrød fandt han, at han var på Torsted Mark nord for Ølstykke, tæt ved den store mose ”Lyngen”. Nu kom han snart hjem, hvor hestene vare komme længe før ham og hvor man havde sendt folk ud for at søge efter ham.

Christoffersen døde i oktbr. 1779 og hans enke Bodil Hansdatter, blev igjen gift med ??? fra Smørumovre. De havde ingen børn, og da hun døde i dec. 1784, blev han d. 20-10-1785 gift med Kirsten Bdatter, datter af grmd på Bekkegård i Sperrestrup, B Jørgensen.

 

Retur til forsiden      Til anetavlen 
                                        Sidst opdateret 25. movember2014   Webmaster  Holgerbuschn@gmail.com